TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Galoplysten vindertip

af | Nyheder

Det kan se lidt mærkeligt ud, at norske Hard Times med Jean Michel Bazire er tippet som vinder i dagens 5+-løb på Vincennes. I de sidste 7 starter er den diskvalificeret for galop 6 gange.

Umiddelbart er der intet, der indikerer, at Hard Times med Jean Michel Bazire skulle kunne vinde eftermiddagens 5+-løb på Vincennes, hvor i øvrigt staldkammeraten, danske C D med Nicolas Bazire også er til start.

I de seneste 7 starter har Hard Times blot opnået en enkelt præmie – en femteplads – og i øvrigt i femtesidste start!

Ellers er den blevet diskvalificeret for galop i hver start!

Alligevel er den tippet som vinder af stort set alle franske eksperter.

At Jean Michel Bazire har valgt at køre den er altid en indikation på at hesten kan have en chance, men det er lige så meget Hard Times sidste start – også med Bazire selv i sulkyen – der lægges til grund for favoritværdigheden.

Her galoperede Hard Times i et overraskelsesangreb på den førende Zelov med 1400 meter tilbage af løbet,

Den tog blot to-tre galoptrin, men blev alligevel diskvalificeret!

Bazire kørte dog med feltet indtil opløbet, og Hard Times så blændende ud!

I eftermiddagens Prix du Cantal, der indleder programmet på Vincennes, har Hard Times 25 meter tillæg til bl.a. C D, der skal forsøge at gøre Valokaja Hindø kunsten efter og vinde dette løb.

Det vandt Valokaja Hindø nemlig i fjor!

Udover Hard Times og C D er en anden skandinavisk hest sejrsaktuel, nemlig Bryssel med Björn Goop.

Løbet starter klokken 13.50, og hos DanToto kan man bl.a. spille med i det franske million-spil, Quinte+ – der hos DanToto hedder 5+.