TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gæsterne tog godt for sig i Vintermeetinget

af | Nyheder

I lørdags sluttede Vintermeetinget på Vincennes og aldrig tidligere har udenlandske heste vundet så mange løb.

170 løb – fordelt med 122 sulkyløb og 48 montéløb – var åbne for udenlandske heste i Vintermeetinget, og af dem  blev 36% af dem vundet af udenlandske heste fra 12 nationer!

Italien kan noteres for 34 sejre og Sverige for 20 – Danmark havde en enkelt vinder i Eric the Eel.

Pengemæssigt tog udlændingene 3.9 millioner Euro – det er lidt over 10% af den samlede kage – men det er ikke rekord.

I Vintermeetinget 2017-2018 gik 4.141.390 Euro til udlandet, men ”kun” 44 sejre.

Tomas Malmqvist har virkelig fået etableret sig i Frankrig og selede 11 vindere ud under Vintermeetinget – de tjente tilsammen 589.960 Euro, hvad der placerer Malmqvist på en 12. plads på trænerlisten.

Også Erik Bondo klarer sig fornemt og er på 14.pladsen med 520.830 Euro og 9 sejre.

Jean Michel Bazire topper trænerlisten med 2.557.840 Euro og 52 sejre foran Philippe Allaire med 1.645.880 Euro og 16 sejre, mens L. Cl. Abrivard er på tredjepladsen med 1.559.375 Euro og 42 sejre.

Oftest sejrende kusk/jockey blev Eric Raffin med 85 sejre og 3.831.965 Euro i præmier fulgt af Alexandre Abrivard med 62 sejre og 2.246.140 Euro og Jean Michel Bazire med 45 sejre og 2.129.235 Euro.

Ready Cash blev Vintermeetingets championhingst med 36 sejre og 2.243.920 Euro fulgt af Royal Dream med 24 sejre og 1.330.280 Euro og på tredjepladsen Love You med 25 sejre og 1.260.120 Euro.

På en liste over avlshingste rangeret efter deres 3-åringer er det Bird Parker, der topper foran faderen Ready Cash, mens Dollar Macker er på tredjepladsen.

Kilder: Paris Turf – Province-courses