Tre heste med dansk tilknytning er til start i onsdagens 1. løb på Vincennes i eftermiddag.
Hvis man ellers ser bort fra søndagens sejr til Panamera Racings delejede Keengame, så har resultaterne i Vintermeetinget for heste med dansk tilknytning ikke været prangende.
I eftermiddag starter tre heste med dansk tilknytning i 5+-løb – 1. løb.
Det er 7 Fighter Simoni med Dwight Pieters, 10 Fetlock Joint med sin træner Charley Hesloin og Egebro Racings 14 Sidney Celeber med Eric Raffin.
Fighter Simoni, der trænes af Maria Törnqvist, har hidtil haft en fin sæson i Frankrig, hvor den har vundet 4 sejre i 7 starter – den kommer til start i eftermiddag med frisk sejr fra Toulouse.
Fetlock Joint har blot startet tre gange i år – i Frankrig er det blevet til to starter, der er endt i sejr og en andenplads,. Senest har den startet i Belgien, hvor den sluttede uplaceret.
Erik Bondo-trænede Sidney Celeber kommer fra en start på Cabourg, hvor den var nummer to over mål, men uheldigvis var den slået over i pasgang 100 meter fra målstregen, så den blev diskvalificeret.
Da var distancen 2725 meter – nu er det 2100 meter.
Favorit i løbet i eftermiddag er svenske Ninepoints Lasse med Alexandre Abrivard, der trænes af Jörgen Westholm fulgt af Erik Bondos italienske Chemar med Gabrielle Gelormini.