TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fynsk sejr i Amatør Elite Cup

af | Nyheder

Finalen i Amatør Elite Cup med 20.000 kroner til vinderen blev lørdag vundet af fynske Niels-Erik Christiansen med Sioux Vicious på Billund Trav, men finaleløbet var ingen pryd for amatørsporten.

Opløbskampen var hård i Amatør Elite Cup-finalen, og der var spænding om udfaldet til det sidste.

Niels-Erik Christiansen.
Foto Torben Ager

En tapper Sioux Vicious (Quaker Jet), der trænes af John Køhler og blev kørt af Niels-Erik Christiansen nåede akkurat målstregen først foran en sværm af heste, hvoraf længe førende Dreamstone med Bjarke Haagensen var bedst fulgt af Zoom Wise L med Magnus M. Nielsen og Dollar Esterel med Trine Urth Pedersen.

De fire første heste over mål noteredes alle for 1.15.7a/2000 m.

Der blev virkelig kæmpet om sejren i løbet og også for meget og ikke færre end 7 af løbets 10 deltagere fik en bøde!

To kuske, Pernille Rasmussen, der var uplaceret med Smooth Ride og Magnus N. Nielsen med Zoom Wise L, der blev nummer tre, toppede hver med 1.000 kroner samt en udelukkelse i tre uger fra løbsdeltagelse, startende med den 10. oktober for uregelmenteret brug af pisk.

Bjarke Haagensen, der var nummer to med Dreamstone fik hhv. 400 kroner i bøde for uregelmenteret brug af pisk og yderligere 400 kroner for ikke at holde bane i opløbet til gene eller fordel for andre.

Trine Urth Pedersen med Dollar Esterel, der blev nummer fire, idømtes 400 kroner for uregelmenteret drivning – samme bøde fik Flemming Nielsen bag den uplacerede Lookh Pixel for unødig drivning på slået hest.

Vinderkusken, Niels-Erik Christiansen fik også en hilsen fra dommerkomiteen på 200 kroner for ikke at holde bane i opløbet!

I alt blev der idømt bøder for 4.000 kroner i dette løb!