Fredag var i mange år den faste og meget populære væddeløbsdag for Fyens Væddeløbsbane. Nu sker det kun med mellemrum, at der er løb en fredag. Og i dag er en af disse dage. Det er Fynsk Fredag.

Derbyvinderen Stand and Deliver starter på Fyn i eftermiddag.
Den 2. juni var det 80 år siden af Fyens Væddeløbsbane åbnede, og det markerer man i eftermiddagens program med et Jubilæumsløb.
Fyens Væddeløbsbanes 80 års Jubilluæmsløb er samtidig et Liga 1-løb, men har desværre blot seks startende heste. Heraf er kun de to danskejede!
Det er de to derbyvindere Magic Sisa og Stand and Deliver.
Distancen er 1640 meter auto, og måske kan banerekorden komme i fare.
Den indehaves af Mystic Flame og er på 1.11.9.
Der er i alt 12 løb på programmet – 9 trav og 3 galopløb. Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her