TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fyn var atter fin

af | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane kan det der med at få folk til trav – det viste fredagens løbsdag med al tydelighed.

Det er svært at sælge hestevæddeløbssporten til et nyt publikum, men lok dem med noget fodbold og cykelløb i forbindelse med en løbsdag.

SÃ¥ kommer de!

Der var stuvende fuld på Fyens Væddeløbsbane, hvor man for femte år i træk afviklede Richard Møller Nielsens Mindeløb på travbanen – garneret med besøg af fodboldspillere og OB maskot samt et showløb, hvor cykelrytteren Chris Anker Sørensen skulle dyste mod travhesten Armani S med Preben Kjærsgaard.

På forhånd havde cykelrytteren ikke en chance, men Kjærsgaard solgte løbet på glimrende vis, ved at sætte spurten med Armani S akkurat så sent ind, at Chris Anker Sørensen kunne nå målstregen først!

I de rigtige løb blev der ikke givet ved dørene.

Mindeløbet vandtes af Trophy Spring (Trophy Catch) med Kasper K. Andersen efter føring fra start. Trophy Spring afviste let Balotelli med Anders Pedersen, mens løbets favorit, Stand and Deliver med Birger Jørgensen meldte sig ud af opløbskampen 100 meter fra mål, og sluttede på en tredjeplads.

Trophy Spring, der sejrede i 1.17.1/2660 m og fik 20.000 kroner for sejren, trænes af Morten Juul, der har bragt den i fin form og med fredagens førstepræmie er de første 100.000 kroner hjemme i denne sæson.

Trophy Spring med Kasper K. Andersen

Tangerede banerekord

I 2-Ã¥rsløbet var der kun en hest pÃ¥ banen, og det var Enjoy the Game (Ens Snapshot) med Steen Juul, der vandt helt efter behag i 1.15.6a/1640 m – en tangering af banerekorden, som indehaves af Tycoon Conway Hall – ogsÃ¥ med Steen Juul.

Enjoy the Game viste i sin forrige start, at den indeholdt stor fart, og det kom til udtryk her, hvor den tidligt kom til spids.

Epic med Ken Ecce fulgte nærmest, men galoperede umotiveret med 750 meter tilbage.

Det gav storfavoritten Eastboundanddown med Birger Jørgensen, der her lå på en tredjeplads 40 meter efter, noget at et hul at indhente op til den førende Enjoy the Game.

Det lod sig ikke gøre og ved målpassage var Enjoy the Game over 30 meter foran Eastboundanddown.

Enjoy the Game med Steen Juul tangerede banerekorden.