TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fyens Væddeløbsbane søger direktør

af | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane har opslået stillingen som direktør på banen, der blev ledig, da Gitte Nyberg Bech fratrådte den 30. april.

Mens Gitte Nyberg Bech havde status af daglig leder af væddeløbsbanen, er det nu en direktør man søger.

Det fremgår af et stillingsopslag i programmet til dagens løb, men også på jobportalen, Stepstone.

Her står bl.a.

Som led i virksomhedens strategi søger Fyns Væddeløbsbane en direktør.

Du vil som direktør komme til at tegne væddeløbsbanen udadtil, og skal sikre videre fremdrift og udvikling.

Fyens Væddeløbsbane blev åbnet i 1935 og kan således i juni 2020 fejre 85 års jubilæum.

Utallige både to- og firbenede personligheder har skrevet sig i historiebøgerne her og publikum har fået oplevelser igennem et trekvart århundrede.

Stedet har med sin unikke atmosfære været samlingspunkt for både byens borgere og for resten af Fyn, og skal være det i fremtiden også.

Interesserede skal indsende ansøgning inden den 15. juni.

Se stillingsopslaget på dette link – klik her