TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fyens Væddeløbsbane sætter punktum

af | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane slutter sæsonen 2019 i eftermiddag med 10 løb med 100 startmeldte heste.

Do it Mingus – Årets Hest på Fyens Væddeløbsbane.
Foto Gorm Foto

I eftermiddag slutter sæsonen på Fyens Væddeløbsbane og gør det med et godt program bestående af 10 løb med 110 startmeldte heste.

Kortene er godt blandede, og der er lagt op til såvel en fin sportslig dag, men også en løbsdag, der giver udfordringer for spillerne.

Måske kan det være en ide at følge to af de kuske, der kæmper hårdt om amatørchampionatet, nemlig Søren Demant Andersen, der er førende med en enkelt sejr og forfølgeren, Niels-Erik Christiansen.

Søren Demant Andersen har to køreture på dagen, mens Niels-Erik Christiansen skal ud ikke færre end fire gange.

Birger Jørgensen er sikker på kuskechampionatet hos de professionelle med 22 sejre, mens Nicklas Korfitsen bliver jockeychampion – han har pt 5 sejre.

Årets Hest bliver Do It Mingus, der nu trænes af Ole Bender, og Do It Mingus kan understrege sin titel med en sejr i 6. løb.

Finalen  2019 – der køres allerede som 5. løb (!) – er et sprinterløb med gode heste som Aqua de Vie med Ken Ecce, Goldstile med Bo Westergaard, Frances Yoda med Henrik Lønborg og Damien Shadow med Steen Juul i hovedrollerne.

Baneprogram, kuskekommentarer og eksperttips på fast track racing – klik her