TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fyens Væddeløbsbane: Det ser positivt ud!

af | 19. feb 2021 | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane har løb på søndag, og her ser man positivt på mulighederne for at afvikle det planlagte løbsprogram.

Også på Fyn har omslaget i vejret sat sit præg på banelegemet på Fyens Væddeløbsbane.

-Og vi kunne i hvert fald ikke have kørt væddeløb i dag, siger banens direktør Claus Juncker til travservice.

-Men der er en markant forskel fra banens tilstand fra torsdag til fredag, og fortsætter det sådan, så tror jeg, at vi vil kunne afvikle løbene på søndag som planlagt, men jeg kan selvsagt ikke udstede nogen garanti lige nu, siger Claus Juncker.

-Vores banemand, Bjarne Christiansen har helt frie hænder til at optimere banen. Lige nu gælder det om at gøre det muligt for overfladevandet at komme væk. Problemet er jo, at jorden har været frossent, og derfor kan vandet ikke sive nedad til drænene og komme væk.

-Som sagt så er der sket en markant udvikling fra torsdag til fredag og lørdag loves der fuld sol, så det ser positivt ud.

-I eftermiddag skal vi have møde om banen, og her tror jeg vi kan træffe en endelig afgørelse, siger Claus Juncker.