TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fundet på trav.dk

af | Nyheder

Gode nyheder skal man for alt i verden da ikke have spredt for meget ud, synes at være et mantra i toppen af dansk trav og galopsport. F.eks. at danskopdrættede heste i 2013 indløb rekordstore 36 millioner kroner på udenlandske baner!

På trav.dk har vi fundet følgende:

Fordobling af beløb til opdrætterne

Aldrig tidligere har dansk opdrættede heste haft et år som i 2013, hvor det blev til en samlet indtjening på imponerende 36 millioner kroner, hvilket er det højeste beløb nogensinde, som dansk fødte heste har tjent på udenlandske baner og understeger kvaliteten på den hjemlige avl.

 De 2 – 6 årige heste bidrog med godt 25 millioner til den totale indtjening, hvilket også var rekord indtjening.

 Fordelingen på årgange viser følgende:

 P-årgang       kr.7.862.000

R-årgang       kr.6.706.000

S-årgang       kr.6.502.000

T-årgang       kr.3.960.000

U/V årgang   kr.   158.000

 Der var 52 heste, som tjente over kr.100.000 og 4 heste, der rundede den halve million.

tumble-dust-mal-1912-jpg-27

Tumble Dust var mest vindende danskfødte travhest i 2013. Foto Kanal75

 Mest vindende var Tumble Dust med en indtjening på over en million fulgt af Tast of Bourbon med kr.787.000, Stelton med kr.622.000, Partout Simoni kr.562.000 og Tano Bork med kr.523.000.

 For de danske opdrættere er fokus primært rettet mod netop sidstnævnte gruppe, da det er for disse heste, der udbetales opdrætterpræmier.

 Og her er der gode nyheder, idet der for 2013 udbetales mere en dobbelt så meget som for 2012, nemlig en halv million.

 I alt 164 opdrættere havde afkom i fjor, hvis indtjening på udenlandske baner var af en størrelse, der udløser opdrætterpenge (for at udbetaling finder sted, som beløbet være på mindst kr.500).

 7 af vore opdrættere har optjent over kr.10.000 i opdrætterpræmier.

 I toppen af listen findes Chr.Lauridsen & Villy Christensen (Tano Bork), Thomas Lind-Holm (Tumble Dust) og Peter Simoni.

 Udbetalingen af opdrætterpræmierne sker med afregningen for april måned.