Fuldt hus i Prix du Bourbonnais
21 heste ville være med, da anmeldelsesfristen udløb onsdag middag til lørdagens Prix du Bourbonnais, der er det andet test-løb til Prix d’Amerique.
Kun 18 heste kan imidlertid være med, og det betyder at Quid de Chahains, Reve de Beylev og Renommee d’Obret må blive i stalden – svenske Tamla Celeber kom således med i feltet på det yderste mandat.
Tamla Celeber skal for første gang køres af Dominik Lcoqueneux – han var ellers opsat bag Iceland en overgang, men det beroede på en misforståelse fra Stefan Melanders side – nu tager Melander selv sin Elitlopps-vinder, der er godt inde i løbet med sine 986.082 Euro på præmiekontoen – der er tillæg ved 1 million Euro.
Fire heste starter fra 25 meter tillæg på distancen 2850 m – det er Perlando, Orlando Sport, Quaker Jet og Ready Cash.
Ikke siden Mara Bourbon i 2006 løb dødt løb med spidshesten Super Light, har en hest fra tillæg vundet løbet.
De sidste to år er det hopper, de har vundet Prix du Bourbonnais – i 2009 Quarla og i fjor Private Love – de er i øvrigt begge til start i årets udgave.
Udover Tamla Celeber og Iceland er svensk travsport også repræsenteret ved Beanie M.M, med Johnny Takter i sulkyen.
Løbets favorit bliver utvivlsomt Qwerty med Jean Michel Bazire, der førte det første test-løb, Prix de Bretagne til midt i opløbet.
Som nævnt er løbets distance 2850 meter og dne samlede præmiesum er på 120.000 Euro.