Lørdagens hovedløb i Prix d’Amerique-weekenden på Vincennes er som altid Prix de Luxembourg over 2100 meter auto og for heste, der max. har tjent 800.000 Euro.
Også i år er der fuldt hus – 16 heste i Prix de Luxembourg, der har en samlet præmiesum på 100.000 Euro med 45.000 Euro til vinderen.
Løbets distance, 2100 meter auto er den korteste distance på Vincennes og betegnes derfor som banens ”sprinterløb”
De 16 anmeldte heste fordeler sig med otte franske og otte udenlandske heste – De fire kommer fra Sverige, to fra Italien og en fra hhv. Tyskland og fra USA.
Copenhagen Cup-vinderen Mister F Daag med Robin Bakker kommer her, da den ikke fik plads i Prix d’Amerique-feltet, og kan være et godt bud på sejren.
Og så skal det blive spændende at se, hvad amerikaneren Beads kan gøre, nu hvor Jean Michel Bazire for første gang kører den i løb.
Bazire har fået den før så ustabile hest gjort travsikker, og distancen må være en fordel for den.
Beads har bl.a. en tredjeplads i Prix Tenor de Baune i 1.12.,7/2700 m at henvise til i sine seneste starter.
Prix de Luxembourg er dagens 5+-løb og køres som 4. løb med start klokken 15.15
Startlisten ser således ud:
- Elvis du Vallon (FR) – David Thomain
- Cash du Rib (FR) – Jean Loic Claude Dersoir
- Violetto Jet (IT) – V. D’Alessandro
- Hirondelle Sibey (FR) – Louis Baudouin
- Milliondollarrhyme (SE) – Franck Nivard
- Mister F. Daag (DE) – Robin Bakker
- Beads (US) – Jean Michel Bazire
- Ecureuil Jenilou (FR) – Gwenn Junod
- Bleff Dipa (IT) – Alessandro Abrivard
- Duel du Gers (FR) – Matthieu Abrivard
- Elite de Jiel (FR) – Frank Lagadeuc
- Echo de Chalency (FR) – Tony Le Beller
- Dear Friend (SE) – Ôrjan Kihlström
- Bepi Bi –(IT) Alessandro Gocciadoro
- Usain Toll (SE) – V.P. Dell’Annunziata
- Ferrari Sisu (SE) – Conrad Lugauer