TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frozen tabte pusten

af | Nyheder

Marc Bæk-Nielsen-trænede Frozen sluttede uplaceret, da den tirsdag eftermiddag startede på den franske mile-bane, La Capelle.

Belgieren Jonathan Vanmeerbeck, der kørte Frozen, sikrede ellers Orlando Vici-sønnen en god rejse.

Parret havfe startplads i anden række bag startvognen på 2700 meter, og efter 800 meters kørsel fulgte Vanmeerbeck ryggen på Djali Boko med Dominik Locqueneux i et avancement, der bragte Frozen frem i andet par udvendigt med 1600 meter tilbage.

Ind i opløbet havde Frozen fortsat denne position, men kræfterne slap op, og den sluttede lige uden for pengene på en ottendeplads i 1.15.3.

Løbet vandtes sikkert af den tidligere Michael Larsen-trænede Banks med Michael Nimczyk i 1.14.1a/2700 m foran Djali Boko i 1.14.2.

Der var 13.500 Euro i førstepræmie.