TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frozen – dagens dansker!

af | Nyheder

På en lørdag, hvor man kunne stille store forventninger til såvel Ravenna som Repay Merci på Vincennes, hvor Winston Sisa måske kunne skabe en overraskelse i EM for 3-åringer, var det Peter Jensen-trænede Frozen med Jeppe Juel, der reddede den danske ære med en flot sejr på Jägersro. Vi tager læserne med til en rundtur i lørdagens travløb, set med danske briller,

Peter Jensen.trænede FRozen vinder sikkert for Jeppe Juel i ny banerekord. Kanal 75.

Peter Jensen.trænede Frozen vinder sikkert for Jeppe Juel i ny banerekord. Kanal 75.

Frozen (Orlando Vici) har haft en stor sæson med 5 sejre i 8 starter, men spørgsmålet er, om det ikke var årets præstation ,den leverede denne lørdag eftermiddag på Jägersro.

Frozen med Jeppe Juel fik intet foræret i løbet over 2640 m auto. Tværtimod.

Frozen kom til at sidde i dødens det meste af vejen, men alligevel kunne parret trykke sig til spids pÃ¥ sidste langside, og holde hjem til sikker sejr i fornemme 1.12.2a/2640 m – det var ny banerekord for 5-Ã¥rige hingste/vallakker.

Sejren kom i Bronzedivisionen, og var 110.000 SEK værd.

I Paris var såvel Ravenna som Repay Merci spillet til favoritter i deres respektive løb.

Ravenna (Legendary Lover K) med Franck Nivard var i spids ind i opløbet, men blev overspurtet af outsideren Up the Green (Espeyrac Sun) med Jean Michel Bazire, der vandt i 1.14.2/2700 m – Ravenna noteredes for 1.14.3 og fik 20.000 Euro for andenpladsen.

Ravenna med Franck Nivard må se sig henvist til andenpladsen af Up the Green med Jean Michel Bazire

Ravenna med Franck Nivard må se sig henvist til andenpladsen af Up the Green med Jean Michel Bazire. Foto Gerard Forni

Repay Merci (Offshore Dream) med Jean Michel Bazire kom til at sidde langt nede undervejs i dagens Quintet-løb, og selv om den spurtede godt i opløbet, kunne Repay Merci ikke nå mere end en tredjeplads.

Det blev dog til en andenplads, præmie 16.250 Euro, da førstehesten over mål, Ursule de Buffeey blev diskvalificeret for urent trav – efter franske standarder en korrekt dom.

Nu gik sejren til svenske Elles W Phedo (kesaco Phedo) med Johanne Lindqvist – en ekvipage, som  Repay Merci har sat til vægs tidligere -. Begge fik noteret 1.13.2/2700 m.

Efter sin imponerende sejr i jydsk 3-Ã¥rings Grand Prix var Winston Sisa (ENS Snapshot) med Steen Juul tillagt en vis chance i EM for 3-Ã¥ringer, men en startgalop satte hesten ud af billedet.

– Han var meget ømfindtlig i munden – derfor galoperede han, sagde Steen Juul efter løbet.

EM-løbet vandtes af favoritten, finske Jonnte Boy (Love You) med Jorma Kontio . den trænes af Tuomas Korvenoja  . vindertid 1.13.7a/2140 m,

På Bjerke-banen i Norge vandt danske Rafolo (Love You) sin femte sejr i træk og 9. i år.

Der var 100.000 NOK i førstepræmie, og Rafolo har alene i denne sæson nu indtjent 727.000 NOK.

Lars Anvar Kolle sad bag Rafolo, der vandt finalen i Sølvdivisionen i 1.13.2a/2100 m – på tredjepladsen var det også dansk med Sejr Gammelsbæk (Great Challenger med Geir Mikkelsen i 1.13.4.