TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frostvejret skaber problemer

af | Nyheder

De sibiriske kulde, der i disse dage har lagt sig over det meste af Europa, giver problemer for trav- og galopløbene i Frankrig.

I Frankrig er de ikke alle steder så vant til at have minusgrader, og derfor giver kuldegrader på ned til 8-10 grader om natten problemer for hestevæddeløbsbanerne.

Mandag besluttede dommerne på Enghien-banen i Paris således at indstille løbene efter de fire første travløb var kørt på grund af baneforholdene. De tre aflyste løb søges nu gennemført inden onsdagens program.

I Bordeaux i det sydvestlige Frankrig er det også koldt, og her man allerede aflyste den planlagte løbsdag i morgen, onsdag.

Det er ikke kun travsporten, der er ramt.

Tirsdagens løb på forhindringsbanen Auteuil er aflyst og det samme er tilfældet med løbene på Fontainebleau-banen, der ligger syd for Paris.