TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frontrunner Shadow den store overraskelse

af | Nyheder

Morten Juul-trænede Frontrunner Shadow leverede sin hidtil bedste præstation og vandt en af de tre Hoppe Prøver på Jydsk Væddeløbsbane lørdag eftermiddag.

Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen Foto Ole Hindy

I de tre Hoppe Prøver vandt to storfavoritter, Fascination og Fly High Shadow sikre sejre, mens den tredje prøve vandtes overraskende – og også meget sikkert  – af outsideren Frontrunner Shadow (Farifant) med Birger Jørgensen. Frontrunner Shadow gav odds 14,34.

Derimod bekræftede den Morten Juul-trænede hoppe, det positive indtryk man fik af hende forleden i Billund, selv om det blev til galop i opløbet.

Lørdag eftermiddag kunne Birger Jørgensen bringe Frontrunner Shadow til sikker sejr i 1.17.3a/1800 m foran 13:10-favoritten Flower Dust med Steen Juul i 1.17.6 og Freestyle med Rene Kjær i 1.17.7. Samme tid fik næstfavoritten, Faststone noteret med fjerdepladsen.

Faststone sad i spids undervejs, men gav sig op mod mål. Er dog sikker på at få plads i Hoppe Grand Prix-feltet.

Fascination med Jeppe Juel. Foto Ole HIndby

Norske Frode Hamre havde sendte Jean Pierre Dubois Fascination til start med Jeppe Juel, og parret strøg til spids og blev der løbet ud.

Løbets favoritfavorit, Flora med Kasper K. Andersen forsøgte sig i angreb fra start, men måtte opgive, og i opløbet kunne Flora heller ikke for alvor udfordre Fascination, der sejrede sikkert i 1.17.6a/1800 m. Flora nummer to i 1.18.0, mens Fourfiveseconds med Jan Dahlgaard besatte tredjepladsen i 1.18.4.

Freja Blåbjerg med Morten Friis blev nummer fire i 1.18.7, og hvis vores forståelse af de nye kvalificeringsregler er korrekt, så kan den komme med i Hoppe Grand Prix.

Mens Fascination gav odds 1,26 var Gordon Dahl-trænede Fly High Shadow med Steen Juul spillet ned til odds 1,21.

Fly High Shadow med Steen Juul. Foto Ole Hindby

Fly High Shadow (Andover Hall), der er helsøster til sidste års Hoppe Grand Prix-vinder, Dusty Shadow, havde ingen problemer med at vinde i 1.,16.9a/1800 m foran Friday med Mads Hviid Nielsen og Feba med Henrik Lønborg.

Figeac med Jørgen Sjunnesson nummer fire, og kan også få plads i Hoppe Grand Prix-feltet
Her er de de kvalificerede til Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix:

Flora

Faststone

Fly High Shadow

Flower Dust

Fascination

Freja Blåbjerg

Freestyle

Feba

Friday

Frontrunner Shadow

Figeac

Fourfiveseconds