TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fremgang i toto-omsætningen

af | Nyheder

Der bliver spillet mere til løbene på de danske travbaner i år end sidste år – det fortæller direktør Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb.

Henrik Friis

-Efter de to første måneder kan vi konstatere, at der er fremgang på alle parameter, når det gælder totalisatoromsætningen til de danske travløb, siger Henrik Friis til travservice.

-Baneomsætningerne er steget med ikke mindre end 19% og den samlede danske omsætning med 16 %. Totalt er der omsat for 11% mere end i samme periode i fjor.

-I februar blev der omsat for 2.5 millioner kroner mere end i februar i fjor på trods af, at der var færre løb at spille på, siger Henrik Friis.

Pt har Dansk Hestevæddeløb aftaler med seks udenlandske spil-operatører, der tilbyder spil til de danske hestevæddeløb.

Den klart største del af det tilspil til de danske spuljer der kommer fra udlandet sker fra hhv. Sverige og Norge.

Endnu er Dansk Hestevæddeløbs samarbejdspartner på spil-området, bet25.dk ikke klar til at modtage totalisatorspil.

-Der arbejdes på højtryk på at få systemet klart – jeg skal til et test-møde i Sverige den 21. marts, og derefter ved jeg nok mere om, hvor langt man er nået, siger Henrik Friis.

Foreløbig udbyder bet25.dk fast-odds på de danske travløb, og interessen for at spille på denne nye måde har været pæn.

Men der findes utilfredse kunder, der klager over at de ikke kan spille hos bet25.dk til nogle af de odds, der udbydes.

-Det kan vi ikke blande os i – bet25.dk er en servicepartner for os, der driver deres butik, siger Henrik Friis.