TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fremgang i norsk toto-spil

af | Nyheder

Det norske spilleselskab, Rikstoto melder om en fremgang pr. 31. juli i omsætningen i spil på heste på 78.5 millioner kroner i forhold til samme periode i fjor.rikstoto

Det er V75-spillet, der er det store lokomotiv og denne spilleform står alene for en tredjedel af fremgangen.

Ganske vist har omsætningerne ikke været særligt store i spilleformen henover sommeren, hvor man har prøvet at afholde lørdagens V75-løb med start efter klokken 18.00.

Udbuddet af spil til andre lande er vokset med ikke mindre end 81 millioner kroner efter årets syv første måneder, og det er gået lidt ud over spillet til de norske baner, hvor omsætningen er droppet med 2.5 millioner kroner.

Det opvejes dog så rigeligt af mere spil fra bl.a. DanToto og ATG, der har tilført Rikstoto 24.2 millioner kroner mere i perioden end i fjor.

En fremgang på 10.3%.

Nordmændene spiller i høj grad på heste via internettet – ikke mindre end 38% af omsætningen sker på den måde – læg dertil 5.9% spil via mobile platforme.

Det er i alt 43.9% af den samlede omsætning på heste i Norge, der således kommer på denne måde.

Banespillet udgør blot 5.4% af den samlede omsætning!

Den resterende del af omsætningen – omkring 51% kommer via spilleboder rundt om i Norge.

I fjor faldt omsætningen i spil på heste i Norge med ikke mindre end 125 millioner kroner til 3.65 milliarder kroner.

Man har således fået vendt udviklingen, og det er bl.a. sket ved øget spil over grænserne.

Udover spil til ATG og DanToto kan nordmændene nu dagligt spille til det store franske spil.

Quintet, og uden den store markedsføring ligger den månedlige omsætning alene i denne spilleform på over 3 millioner kroner.