TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fremgang i Frankrig

af | Nyheder

Efter nogle år med tilbagegang i omsætningen i PMU ser trenden nu ud til at have vendt i Frankrig og det er bl.a. det nyligt afviklede sommermeeting på banen i Cabourg et godt bevis på.

I første halvår af 2017 steg omsætningen i hestespillet i PMU med 1.3% og omsætningsfremgangen fortsætter.

Det viser bl.a. en opgørelse over såvel tilskuertallet som omsætningen på .sommer-meetinget på banen i Cabourg i Normandiet.

Løbene i Cabourg var populære blandt feriegæsterne, og der var ofte trangt på tilskuerpladserne

Sommermeetinget på Cabourg-banen omfattede 17 løbsdage (tirsdag og fredage aften) i perioden 4. juli – 29. august, og de 17 løbsdage blev i alt besøgt af 125.055 personer.

Det er 7.000 flere end i 2016, og 1.500 mere end fra rekordåret 2013.

I gennemsnit var der 7.356 tilskuere pr løbsdag på Cabourg.

Der blev sat besøgsrekord den 25. august med 19.299 tilskuere!

Baneomsætningen steg med 3,81% til 1.713.370 Euro, mens byspillet i PMU steg med 6,53% til 97.780.735 Euro.

Fremgangen er ikke kommet af sig selv, men ved aktiv markedsføring samt events i forbindelse med løbsdage.

Cabourg har ikke kun løb i sommerperioden, men kører hele året rundt og efter en mindre pause, er der atter løb på banen i slutningen af september.