TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Freja Blåbjerg tangerede banerekorden

af | 2. aug 2019 | Nyheder

Freja Blåbjerg med Morten Friis indledte fredagens program på Fyens Væddeløbsbane med en let sejr i tangering af banerekorden for 2-årige hopper.

Der var bud efter banerekorden for 2-årige hopper på normaldistance på Fyens Væddeløbsbane  denne eftermiddag.

Rekorden er sat tilbage i 2011 af Starlet Beat med 1.18.0.

Fredagens indledende løb for 2-åringer vandtes sikkert af Freja Blåbjerg (From Above US) med Morten Friis i en tangering af banrekorden, 1,18,0a/2140 m foran debutanten Fly High Shadow med Gordon Dahl i 1.18.5.

Det var tredje start for Freja Blåbjerg, der for første gang undgik galop.

Hendes moder, Kimberly Blåbjerg har tidligere født bl.a. Vivo Torkdahl (Great Challenger) 1.11.3 – 3689.449 kr. og Ebony Blåbjerg (Having Said That) 1.15.3 – 221.902 kr.

Freja Blåbjerg er endnu en velforbedret unghest af eget opdræt fra makkerparret Villy Christensen og Chr. M. Lauridsen.

OBS: Tidligere publicerede vi en artikel  – som nu er slettet – hvoraf det fremgik, at Freja Blåbjerg havde sat ny banerekord med 1.17.3a/2140 m. Det skete med baggrund i resultatformidlingen på ATGs hjemmeside. Dette skulle vise sig at være forkert. Vi beklager vi viderebragte en forkert information.