TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Freestyle bedst i Consolation

af | Nyheder

Kaj Jensen-trænede Freestyle overlegen i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation for René Kjær, som blev dagens mand på JVB med fire sejre.

Consolationsløbet blev præget af mange galoperende heste, heriblandt storfavoritten Faststone – muligvis fordi Anders Pedersen måtte korrigere sin hest, da den foranliggende Faustino galoperede fra start – men hesten gik siden en kanonophentning og var nok løbets moralske vinder.

Glæde i vindercirklen efter Freestyles sejr. Foto: Ole Hindby

Faststone satte mange meter tilbage og var en overgang op mod 100 meter efter den førende Flamingo Downs, der afviklede de førte 500 meter efter 1.19 og kilometeren efter 1.20,3.

På bagerste langside var Frontrunner Shadow på vej til at overtage føringen, da den pludselig galoperede, og dermed bevarede Flamingo Downs føringen, men kort efter gik René Kjær ud i andet spor med Freestyle (Great Challenger), der ind på opløbet trak fra til overlegen sejr i tiden 1.19,2a/1800 meter foran Flamingo Downs og Faststone.

Der var 25.000 kroner til vinderen, anpartsstalden Great Challenger 2019.

René Kjær havde i det hele taget en forrygende dag på Jydsk Væddeløbsbane med i alt fire sejre.

Første sejr kom med hhv. Morten Juul-trænede Elegant C N (ENS Snapshot), der fortsat er ubesejret efter tre starter, Lillian Uglebjerg-trænede Butterscotch (Turbo Thrust) og Søren Jørgensen-trænede Charlie Game (Chipmate), der tog årets ottende sejr.