TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frederik bør vinde!

af | Nyheder

Hvis Frederik skal have en chance for at begå sig i årgangssammenhæng så bør den også vinde i eftermiddag, mener Gordon Dahl.

I fjor var det Knud Mønster, der kørte Frederik – her ved sejr i Kriteriumsprøven. Foto Burt Seeger

I fjor viste Ens Snapshot-sønnen Frederik ved flere lejligheder, at den hører til i toppen af årgangen, og skal man fortsat tro på, at den er en potentiel derbykandidat, så skal den store vallak levere en god præstation, når den i eftermiddag starter i 5. løb på Racing Arena Aalborg.

.-Jeg kender ikke dagsformen på Frederik, for den kommer hjemme fra ejeren, men i normal forfatning så bør han vinde dette løb, siger Gordon Dahl, der har været fast kusk på Frederik i år.

Frederik er i til start i 5. løb – et amerikanerløb for heste, der max. har tjent 205.000 kroner.

I feltet er også en anden hest med derbyambitioner, Jan Friis-trænede Frank Jr Bounce (Wishing Stone), der akkurat som Frederik viste fine takter i fjor, men som endnu ikke har fulgt op med en positiv præstation i år.

Nu skal Frank Jr Bounce køres af Nicklas Korfitsen.

Eftermiddagens program i Aalborg har mange spændende ungheste til start.

6. løb er forbeholdt 3-åringer, og her må Gladiator (Great Challenger) med Michael Lønborg kunne vinde – senest kom den på en hård opgave bag debutanten Generalen, der sejrede i 1.15.2a/1900 m og på andenpladsen løb Gladiator 1.15.6a.

Rene Kjær har som altid tjekket programmet for Derby25, og du kan læse, hvad han har fundet ud af på dette link – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her