TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Franske løbspræmier tilbage på 2018 niveau

af | Nyheder

Bestyrelsen i det franske Centralforbund besluttede på et møde onsdag at hæve såvel løbspræmier som opdrætterpræmier i 2022.

Spillet øger i det franske spilleselskab, PMU, og det giver flere penge til Le Trot – det franske modsvar til Dansk Travsports Centralforbund.

Og det er ikke småpenge, der nu vil blive kanaliseret videre ud til såvel løbspræmier som opdrætterpræmier.

Løbspræmierne bliver øget med 29 millioner Euro – det er cirka 216 millioner DKK – eller sådan cirka vort præmiebudget i fire år.

Og det er altså kun stigningen, der her er tale om.

I alt vil der i franske travløb bliver kørt om 285 millioner Euro i 2022 – det er 2.1 milliarder DKK!

Og så er man tilbage på niveau 2018.

Opdrætterpræmierne får også et løft – ikke blot automatisk ved de højere løbspræmier, men også ved at vende tilbage til en procentdel, der igen er på 12.5% – den har i en periode været sat ned til 12%