TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Franske heste til USA

af | Nyheder

I samarbejde med det franske centralforbund, Le Trot vil en amerikansk hesteejerforening indkøbe 24 franske travheste.

Gennem nogle år har Yonkers Raceway haft et nært samarbejde med såvel Le Trot som med det franske spilleselskab Le Trot.

Hver søndag køres der travløb på Yonkers, som der kan spilles på i PMU.

Nu udvides samarbejdet, idet amerikanerne vil indkøbe i alt 24 franske travere.

Det er hesteejerforeningen, The Standardbred Owners Association of New York, der sammen med Le Trot har taget initiativet til projektet.

Inden den 26. marts skal interesserede i at eje en fransk traver have deponeret 10.000 dollars hos hesteejerforeningen, og er der opbakning til projektet sendes tre trænere til Frankrig, for at udvælge de heste, der skal til USA.

Når de 24 heste er fundet. vil der blive foretaget lodtrækning om dem – dog vil de tre trænere, hvis de selv eller deres ejere er med i projektet, få lov til at udvælge den eller de heste, de vil eje, og disse heste indgår så ikke i lodtrækningen.

En fransk traver fra dette projekt kommer til at koste i alt 28.000 dollars – 25.000 dollars for hesten – 3.000 dollars i transport.

Nogle måneder efter de franske heste er ankommet til USA vil Yonkers Raceway udskrive en løbsserie for dem.