TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Franske avlshingste i pæn kurs

af | Nyheder

På Prix d’Amerique-auktionen fredag aften blev den højeste pris opnået for den 16-årige avlshingst, Neutron du Cebé med 175.000 Euro, mens dyreste løbshest kostede 150.000 Euro.

Neutron du Cebé er ikke et navn, der siger os ret meget her i Danmark  –  ja, eller for andre uden for Frankrigs grænser.

Det er da også en lavpris-hingst (efter franske forhold), idet den har været udbudt af Statsstutteriet for 2.200 Euro/levende føl.

Afstamningen er fransk med Chaillot (Jet du Vivier) som fader, mens moderen er efter Seilhac (Janus de Crillé).

Neutron de Cebe

Neutron de Cebe

Neutron du Cebé var en af tophestene u sin årgang, og vandt blandt sine syv sejre bl.a. Gruppe 2-løbet Prix Henri Levesque, samt han var nummer to i Gruppe 1-løbet Criterium des 4 Ans.

I avlen er hans bedste afkom Uppercut de Manche 1.11/monte, men der er ret stor bredde på afkommene.

Neutron du Cebé blev købt til et stutteri i Normandiet, der også købte en anden avlshingst fra Statsstutteriet, Hulk de Champs for 45.000 Euro.

Den er 22 år gammel og er efter Blue Dream (Pershing) og har bla. Lavet Nikita du Rib, der vandt såvel Criterium des 3 Ans som Criteroum des 4 Ans.

En tredje avlshingst, der heller ikke just var en vårhare, 23-årige Gazouillis (Lutin d’Isigny) blev solgt til Belgien for 140.000 Euro.

Gazouillis er blandt Frankrigs førende avlshingste – han har ikke lavet topstjerner, men gode gedigne travere.

gazouillis

gazouillis

Blandt løbshestene blev topprisen 150.000 Euro for den 5-årige hoppe Cere Josselyn (Kaisy Dream), der har vundet 6 sejre og tjent 295.990 Euro.

Blandt hendes sejre er Gruppe 2-løb, Prix Guy le Gonidec på Vincennes. Hun startede senest i Criterium Continental, som Treasure Kronos vandt, men endte uplaceret.

Prix d’Amerique-auktionen viste et plus på 12% på gennemsnitsprisen, der steg til 16.432 Euro – et stykke fra resultatet i 2014, hvor gennemsnitsprisen var 20.098 Euro.

Se alle resultater fra auktionen – klik her