TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk træner har ny italiensk stjerne på vej

af | 25. jul 2022 | Nyheder

Inden for de senere år har franske Philippe Allaire – udover at have franske unghestestjerner – også haft flere topheste i Italien. Nu har han en ny vej.

Navnet på Phillipe Allaires nyeste italienske stjerneskud er lidt specielt – Etsic Etaitvrai – og det kan oversættes sådan nogenlunde til: Og hvis det var sandt!

Etsic Etaitvrai er en 2-årig hoppe efter franske Charly du Noyer og italienske Gilly LB (Supergill).

Etsic Etaitvrai har nu startet to gange og har vundet begge løb – senest i Torini, hvor hun sejrede med Andrea Guzzinatti i sulkyen i 1.14.9a/1600 m – nummer to, Emerson (The Lindy Reserve) løb 1.15.5.

Vindertiden er den klart hurtigste i Italien i år.

Men Etsic Etaitvrai har da også noget at leve op til, idet hun er lillesøster til bl.a. Callmethebreeze (Trixton) 1.10.2 – 669.670 Euro, der har vundet bl.a. Gran Premio Orsi Mangelli, det italienske Opdrætningsløb, Fyreåringseliten på Solvalla m.m.

Gilly LB er også moder til Beautiful Colibri (Ready Cash) 1.10.1 – 163.259 Euro, Palomar LB (Varenne) 1.12.1 – 242.834 Euro samt til Danish Melody (Brillantissime) 1.13.6 – 68.320 Euro.