TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk magtdemontration

af | Nyheder

Ideal du Pommeau imponerede stort i Grand Prix de l’U.E.T. på Vincennes.

Ideal du Pommeau vinder U.E.T. Grand Prix. Foto: Gerard Forni

Engang gik U.E.T. Grand Prix under navnet “Europaderbyet” – men i mange år har løbet næsten udelukkende haft franske, italienske og svenske heste til start; således også i år, hvor løbet bestod af seks svensktrænede og fem fransktrænede heste!

Nugget Zon med Örjan Kihlström var hurtigst fra start og afviklede de første 500 meter efter 1.09,6, men efter ca. 700 meter måtte han overlade føringen til favoritten Italiano Vero med David Thomain.

Kilometeren blev dæmpet til 1.11,2 – nu med den senere vinder Ideal du Pommeau udvendig.

Ind på opløbet fik Ideal du Pommeau overtaget og gik frem til sikker sejr i tiden 1.11,5a/2100 meter foran en fint afsluttende Iznogoud Am med Björn Goop, mens Inoubliable med Eric Raffin blev nummer tre.

Ideal du Pommeau (Ready Cash) – der trænes af Sébastien Guarato – fik 200.000 euro (ca. 1,5 mill. kr) for sejren, mens der var 743.000 kroner til Iznogoud Am, der trænes af Stefan P. Pettersson på Kalmar.