TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankrigs bedste 3-åring slog igen

af | Nyheder

Helgafell, der trænes af Philippe Allaire, er Frankrigs bedste 3-åring, og det viste den atter ved en siker sejr i tirsdagens Prix Kalmia – et Gruppe II-løb på Vincennes.

Da det første Gruppe 1- løb for de franske 3-åringer, Criterium des Jeunes (nu hedder det godt nok Prix Comte Pierre de Montesson) blev kørt den 16. februar på Vincennes galoperede Helgafell med Erik Raffin i startmomentet og var ude af løbet.

Tirsdag var Helgafell (Charly du Noyer) tilbage på Vincennes og denne gang var han sikkerheden selv.

Helgafell blev tidligt sendt til spids og her blev den løbet ud.

Selv om det først var lidt ind i opløbet Eric Raffin bad den 3-årige hingst om at øge farten, var tempoet de sidste 500 meter alligevel 1.10.7.

Helgafell tog sin 7. sejr i 10 starter i 1.13.8/2700 m foran Hooker Berry (Booster Winner) med Jean Pierre Bazire i 1.14.0.

Der var 38.250 Euro i førstepræmie og dermed har Helgafell nu tjent 246.150 Euro.

Helgafell tilhører første årgang efter Ready Cash-sønnen, Charlie du Noyer, der viste stort talent som unghest. Moderen til Helgafell, Baaria har Quaker Jet v. Love You som fader.

Hooker Berry på andenpladser er også efter en af de nye hingste i fransk traveravl, Love You-sønnen, Booster Winner.