TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankrig tror på Bold Eagle

af | Nyheder

Selv om Bold Eagle ikke har været først over stregen i et løb i Frankrig siden den 23. juni, så er den favorit til sejren i Prix de Bourgogne på Vincennes i eftermiddag.

Tre pladser i Prix d’Amerique-feltet er i spil i eftermiddagens Prix de Bourgogne på Vincennes i eftermiddag.

For fjerde gang er Bold Eagle – nu med Eric Raffin i sulkyen – til start i dette løb, og med to første og en andenplads tidligere har fransk travsports mest vindende aktive traver noget at leve på til i dette løb.

17 heste kommer til start og Bold Eagle har trukket spor 8.

Han er franskmændenes favorit, men ikke så stor en favorit, som han tidligere har været.

Midt på formiddagen står Bold Eagle til  3 gange pengene, og odds har bevæget sig opad!

Men 3 gange pengene er faktisk hvad spilleavisen Paris Turf har vurderet odds til på Bold Eagle, som avisen tipper som vinder foran 11 Vivid Wise As med Björn Goop og 6 Ringostarr Treb med Damien Bonne.

Prix de Bourgogne har to danske heste til start – Schweizisk-ejede  1 Uza Josselyn med Pierre Vercruysse og norskejede 15 Valokaja Hindø med Christophe Martens, der begge hører til i outsidergruppen.

Bet25 giver odds på vinderen i Prix de Bourgogne og tilbyder 2,50 på Bold Eagle, 6 gange på Ringstarr Treb og 7 gange på Vivid Wise As.

Sidstnævnte kunne godt være værd at satse på!

Prix de Bourgogne køres som 4. løb på Vincennes med start klokken 15.15.

DanToto har toto-spil til hele løbsdagen.