Ready Cash-dominansen fortsætter i Frankrig, hvor Ready Cash blev klar hingstechampion i 2023.

Med næsten 2.3 millioners forspring til listens nummer to blev Ready cash for 8. år i træk fransk avlshingstechampion.
Hans afkom tjente 6.817.050 Euro, mens listens nummer to, Booster Winner (Love You) er noteret for 4.532235 Euro.
Derefter følger Prodigious med 4.154.150 Euro og Love You med 4.135.280 Euro.
Vi noterer, at tre af de fire førende franske hingste er enten døde eller er pensioneret fra avl!
Booster Winner, der er far til Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry, står i Frankrig til 2.000 + 13.000 Euro og er kendetegnet ved en stor bredde på sine afkom.
Tilbage til hingstelisten finder vi endnu en Love You-søn på femtepladsen, nemlig Royal Dream med 4.079.437 Euro.
Herefter kommer to Ready Cash-sønner – Bird Parker med 3.872.890 Euro og Bold Eagle med 3.776.890 Euro.
Boccador de Simm (Rieussec) er på 8. pladsen med 3.407.962 Euro fulgt af endnu en pensioneret hingst, Niky med 3.219.685 Euro.
På 10. pladsen finder vi Un Mec d’Heripre (Orlando Vici) med 3.049.705 Euro.
Eric Raffin blev oftest sejrende kusk med 267 sejre foran Yoann Lebourgeois med 252 sejre og Alexandre Abrivard med 194 sejre.
Alexandre Abrivard toppede montélisten med 92 sejre foran Matthieu Mottier med 72 sejre og Eric Raffin med 44 sejre.
Slår vi sulky og monté sejre sammen så havde Eric Raffin i 2023 311 sejre og kørte/red præmier for 9.315.020 Euro ind.
Alexandre Abrivard er på andenpladsen med 286 sejre, men hentede præmier for i alt 9.742.950 Euro.
På trænersiden blev det Thierry Duvaldestin, der er i spids både med hensyn til sejre og præmier.
På førstepladsen har Duvaldestin 257 sejre og 5.595.610 Euro fulgt af Jean Michel Bazire med 149 sejre og 5.835.920 Euro og Sebastian Guarato med 137 sejre og 4.133.974 sejre.
Ecurie des Charmes blev mest vindende hesteejer med 2.294.325 Euro og 88 sejre.
Kilde Province-courses
