TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Francesco Zet vandt Svenskt Travderby

af | 4. sep 2022 | Nyheder

Favoritten Francesco Zet med ôrjan Kihlström og trænet af Daniel Redén vandt Svenskt Travderby på Jägersro med en førstepræmie på 4 millioner SEK.

Francisco Zet med Ôrjan Kihlström vinder Svenskt Travderby foran Lulius Boko med Björn Goop.

Så fik Daniel Redén også sejren i Svenskt Travderby på sit CV.

Francisco Zet (Father Patrick) med Ôrjan Kihlström kunne fra andet par udvendigt angribe den førende Lulius Boko med Björn Goop, og selv om Francisco Zet med 350 meter tilbage tilsyneladende var i vanskeligheder og tæt på at galoppere, fik Kihlström samlet den sammen, og ned gennem opløbet gik parret forbi den hidtil ubesejrede Lulius Boko til sikker sejr i 1.12.0a/2640 m.

Lulius Boko (Muscle Hill) holdt sikkert andenpladsen, mens Edibear (Make it Happen) med Stefan Persson, der havde ligget i vinderhullet undervejs blev nummer tre.

Med førstepræmien på 4 millioner SEL har Francisco Zet nu tjent 13.875.000 SEK i karrieren.

Det var første derbysejr til Daniel Redén og ejeren Stall Zet, mens det var femte gang Ôrjan Kihlström vandt derbyet.