TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Francesco Zet tilbage på vinderpladsen

af | 15. jun 2024 | Nyheder

Efter nederlaget i Elitloppet rejste Francesco Zet sig og vandt Norbottens Stora Pris med Ôrjan Kihlström i sulkyen.

Francesco Zet vinder foran Castor the Great

Så kom Francesco Zet (Father Patrick) atter på æresrunde.

Den 23. i karrierens 27 starter.

Og med førstepræmien i lørdagens løb på en million kroner, rundede Francesco Zet 20 millioner kroner i indtjening – 20.205.000 kroner lyder hans indtjening nu på.

Francesco Zet kom til spids efter 750 meters kørsel – overtog fra Castor the Great med Mats E. Djuse.

De første 500 meter efter 1.09.5 – 1000 meter efter 1.09.6.

Francesco Zet var førende ind i opløbet og da der blev plads til angreb for vinderhullets Castor the Great kom den tæt på Francesco Zet til slut, men sejren var aldrig i fare.

Francesco Zet sejrede i 1.10.7a/2140 m, og det var ny banerekord for 5-årige og ældre hingste.

Vinderodds for Francesco Zet var blot 1.43, og det var i hele taget en favoritomgang lørdag aften på Boden – gevinsten for 7 rigtige blev på 538 kroner – og ingen gevinst til såvel 6 som 5 rigtige.