TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Francesco Zet imponerede i 1.09.4 fra dødens

af | 25. aug 2024 | Nyheder

Daniel Redén-trænede Francesco Zet med Ôrjan Kihlström leverede en stærk præstation, da den vandt en sikker sejr i Sundsvall Open Trot i ny verdensrekord 1.09.4a/2140 m.

Francesco Zet vinder i verdensrekordtiden 1.09.4a/2140 m

Det skulle jo egentlig ikke kunne lade sig gøre, at vinde et løb udvendigt fra i verdensrekordtid.

Men Francesco Zet er ingen normal travhest,

Ja, dens træner Daniel Redén siger, at den kommer fra en anden verden!

Hvor det så end er?

Men fakta er, at Francesco Zet (Father Patrick) har en enorm kapacitet og at en rejse udvendigt på medfavoritten Borups Victory med Daniel Wäjersten var intet problem for at sikre sejren i Sundsvall Open Trot, der var 1 million SEK værd.

Men alligevel var der problemer.

For Ôrjan Kihlström kunne ikke køre for fuldt i opløbet, hvor Francesco Zet begyndte at tackle i travet.

Kihlström støttede hesten glimrende, og Francesco Zet lykkedes at holde sammen på travet, og parret gik frem til sikker sejr.

Den nye verdensrekordtid 1.09.4a/2140 m var en forbedring af San Moteurs rekord fra 2022 på 1.09.7.

Mellby Jinx med Erik Adielsson, der indledningsvis havde spids, men slap til Borups Victory, slap ud fra vinderhullet midt i opløbet og besatte andenpladsen i 1.09.5 – samme tid fik Borups Victory på tredjepladsen.