Efter andenpladsen i fredags på Jägersro forblev Frances Yoda i Sverige, hvor hun fremover skal trænes.
Rene Mammen har valgt at skifte træner for den 4-årige hoppe Frances Yoda, der i foråret var impliceret i to dopingsager.
Efter hoppen er blevet clearet til løbsdeltagelse, startede hun i fredags på Jägersro med Flemming Jensen i sulkyen, og efter en stor startgalop blev Frances Yoda nummer to.
Frances Yoda kom ikke med Flemming Jensen hjem til Nordjylland, men er nu sendt i træning hos Petri Puro på Halmstad, som Rene Mammen tidligere har haft heste i træning hos.
I et indlæg til Talerstolen, der offentliggøres i morgen tidlig, skriver Rene Mammen om baggrunden for trænerskiftet.