TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra start til mål

af | Nyheder

Opdrætningsløbsvinderen Amalie Bork med Morten Friis havde ikke de store problemer med at vinde 3 års Hoppeløbet på Jydsk Væddeløbsbane Kristi Himmelfartsdag.jydsk

Amalie Bork (Beaumont Hanover) med Morten Friis i sulkyen sad på løbet, det meste af vejen. Den kunne ikke holde spids fra start, hvor Frantz Praem-trænede A’Ivo Torkdahl var hurtigst, men tog spids efter 400 meters kørsel

Den formodede værste konkurrent, Amaretto med Gordon Dahl løb ud i en galop i første sving, og selv om den kom op i dødens, så havde den udspillet sin rolle i opløbet.

I stedet var A’Ivo Torkdahl med Rene Kjær meget nærgående i løbets sidste fase.

Parret fik angrebsplads midt i opløbet på et tidspunkt, hvor A’Ivo Torkdahl ellers var urytmisk i gangarten, men da Rene Kjær fik trukket den ud og sendt den frem i angreb, fandt den de rette takter, og kom tæt på Amalie Bork til slut.

Amalie Bork vandt i 1.17.6a/1800 m foran A’Ivo Torkdahl i 1.17.7.

Men der var faktisk en anden 3-årig hoppe, der løb endnu hurtigere på dagen.

I 1. løb  hvor vejret og banebetingelserne også var bedre end da Amalie Bork og Co startede, sejrede Angelina Butcher (Gift Kronos) med Birger Jørgensen overlegent i 1.17.2a/1800 m.

Fra dagen skal det bemærkes, at championhingsten Great Challenger havde tre vindere – Somersby, Silas Østervang og Uso.

Birger Jørgensen var dagens mand med tre sejre – udover sejren med Angelina Butcher vandt han også med Somersby og Tunderstruck.