TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra Skive til Jarlsberg

af | Nyheder

Den 5- årige amerikanske hoppe, Saturday Mornings, der trænes af Bo Westergaard  fik sin europæiske debut i Pay Dirts Mindeløb på Skive Trav den 19. april, hvor den sluttede på en femteplads for Kim Pedersen.

I går startede Saturday Mornings på Jarlsberg i Norge – nu tog Bo Westergaard den selv, og parret sejrede sikkert i fine 1.13.6a/1609 m – præmie 18.000 kroner,

Saturday Mornings med Bo Westergaard vinder sikkert på Jarlsberg.

Saturday Mornings med Bo Westergaard vinder sikkert på Jarlsberg.

Saturday Mornings har en spændende afstamning idet den har ikke færre end tre Hambletonian -vindere og en Hambletonian Oaksvinder i den nærmeste familie!

Saturday Mornings er efter Muscle Hill ved Muscles Yankee og ud af Malabar Memories, der har Malabar Man som fader og Oaks-vinderen Gleam som moder.

Under navnet Changeling blev hun solgt som åring i Lexington for 32.000 dollars.

I USA vandt Saturday Mornings en enkelt sejr som 2-åring i 1.12.9, mens placeret løb hun 1.11.7 på en femteplads på The Red Mile.

Bo Westergaard vandt endnu en sejr på Jarlsberg i år. Det gjorde han med debutanten A Safe Empress (Juliano Star) i 1.18.2/2100 m.