TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra sejr Bornholmsmesterskabet til Prøveløb

af | Nyheder

Den 23. august i fjor sejrede den svenskejede Winner’s Wine med Tom Olsen let i Bornholmsmesterskabet på Bornholms Brand Park. I dag skal den i Prøveløb!

Sådan så det ud, da Winner’s Wine med Tom Olsen vandt Bornholmsmesterskabet 2020 sikkert. Foto Torben Ager

Ikke siden sejren i Bornholmsmesterskabet den 23. august 2020 har Winner’s Wine præsteret et løb uden galop.

Det skete også i sæsondebuten den 8. maj, og nu er Winner’s Wine henvist til prøveløb, som den skal gennemføre i dag med Kenn Strøby i sulkyen.

Efter Winner’s Wine forhåbentlig har vist sig fra sin bedste side i prøveløbet, skal dens potentielle konkurrenter i hurtigklassen dyste i 4. løb, hvor distancen denne gang er sprint – 1600 meter auto.

Stand and Deliver med Stefan Lind-Holm jagter fortsat sin første sæsonsejr, men fra spor 7 er udgangspositionen håbløs, og chancen for sejr ikke særlig stor.

En outsider i dette løb er 4 Diamondwind med ”Formændenes Formand”, Egon Jensen, der viste enorm hurtighed sidste løbsdag i et kamikaze-angreb undervejs, der var dømt til at mislykkes.

Måske kan parret komme til spids her og så er vinderchancen stor.

V5-spillet indledes med 3. løb og her er 8 Jetset Onion med Kenn Christoffersen et oplagt vinderbud.

Bemærk, at 1. løb allerede starter klokken 11.00.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her