Den 10. marts debuterede 4-årige Karat River med sejr på Halmstad – fredag aften vandt den storløbet Solvalla Grand Prix.
Der var næppe nogen i Team Untersteiner, der for otte måneder siden troede, at Karat River (Muscle Hill) skulle udvikles sig så meget, at den kunne vinde årets sidste storløb for 4-åringer, Solvalla Grand Prix.
Karat River fik først sin løbsdebut i marts måned, men siden har den udviklet sig og et foreløbigt højdepunkt var sejren i Breeders Crown-semifinalen den 30. oktober.
Med førstepræmien på 200.000 kroner næsten fordoblede Karat River da sin startpræmiesum!
Breeders Crown-finalen endte i en tredjeplads og fredag aften kom kronen på værket, da Karat River fra en position bagest i feltet kom flyvende i opløbet og fangede førende Asteroid med Erik Adielsson til sejr i 1.12.9a/2140 m – og yderligere 400.000 SEK ind på kontoen.
Dermed har Karat River starter 14 gange i karrieren – det er blevet til otte sejre og 1.398.000 SEK!