TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DM-dag i Billund

af | 8. jul 2021 | Nyheder

Billund Trav er torsdag eftermiddag vært for DM for Travamatører. BEMÆRK: 1. løb starter kl. 15.00!

I fjor måtte DM desværre aflyses pga. Covid 19, men nu skal vi atter kåre en dansk mester blandt amatørkuskene.

I 2019 stod Lars Munk øverst på sejrsskamlen, mens Trine Urth Pedersen (t.v.) og Jan Kramer fik hhv. sølv og bronze. Foto: Travfoto Bornholm

Lars Munk er regerende mester og Århus-amatøren er igen i år med blandt de 16 kuske, som i fire afdelinger (2., 4., 5. og 6. løb) dyster om DM-titlen. Hver kusk har tre køreture.

DM for Amatører har været afviklet siden 1980, hvor Niels Mikkelsen gik til tops. Til dato er Stefan Lind-Holm og Bjarke Haagensen topscorere med hver tre DM-titler, mens Jørgen B. Pedersen (Foreningen af Travamatører i Danmark, FDT’s nuværende formand), Per Juul og Flemming Degn alle har vundet DM to gange.

Blandt dette års deltagere har Lars Munk og Dennis Kristiansen tidligere prøvet af vinde DM for Amatører.

Tidligere vinder af DM: KLIK HER

Foruden DM afvikler Billund Trav også Peter Hansens Vandrepokal for de 3-årige heste samt et 4-årsløb, hvor de to Jydsk 4-årings Grand Prix-finalister Fetlock Joint og First Blood skal give 40 meter forud til bl.a. Flemming Ankerdal-trænede Famous Dream, der jagter sin tredje sejr på stribe.

Baneprogram til Billund: KLIK HER