Fra Nicolaj til Lindhardt
Den store hesteejer, Stald Søhus har valgt at skifte alle staldens heste fra Nicolaj Andersen til Christian Lindhardt.

Beatriz er en af de heste, der er skiftet fra Nicolaj Andersen til Christian Lindhardt. Foto Martin Timm Holmstav
Torsdag hentede Christian Lindhardt syv heste – alle tilhørende Stald Søhus – hos trænerkollegaen Nicolaj Andersen.
-Det er aldrig morsomt at hente så mange heste hos en kollega, men både Nicolaj og jeg kender gamet, siger Christian Lindhardt.
Dermed har den nybagte Falster-træner 12 heste på sin træningsliste.
-Det er en fin start, men jeg håber da, at der kommer flere heste til stalden. Der er flere, der har givet udtryk for, at de ville sende heste i træning hos mig, siger Christian Lindhardt.
De 12 heste, der nu er i træning hos Christian Lindhardt er:
Stald Tano Bork:
Tano Bork, 8 år vallak (Great Challenger) 2.089.497 kr. – 1.10.7a
Panamera Racing:
Amerique Prom AS (IT), 2 års hoppe (Varenne) – ustartet
Even Steven, 2 års hingst (Varenne) ustartet – helbroder til bl.a. Laurel America og Red Rose America.
Per Damberg:
Countess P D, 4 år hoppe (Rimo P D) 24.200 kr. – 1.16.6a
Handelsselskabet Jesni ApS
Brave Sensation (S), 2 års hingst (Zola Boko) 2.018 kr. – 1.18.9
Stald Søhus
Beatriz, 5 år hoppe (Credit Winner) – 622.386 kr. – 1.12.7a
Dazzle Nock, 3 år hoppe (SJ’s Photo) 13.024 kr. – 1.17.8
Diva Ice, 3 år hoppe (Great Challenger) 22.650 kr. – 1.16.1a
Early Morning, 2 år hingst (Revenue) – ustartet
Enjoy the Coktail, 2 år hingst (Coktail Jet) – ustartet
Forever Photo (S), 1 år hingst (SJ’s Photo) – ustartet
Global Strategy (S), 6 år hingst (Andover Hall) – 286.106 kr. – 1.12.9.