TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra Lunden til Elitloppet

af | 18. maj 2021 | Nyheder

Efter sin flotte andenplads i søndags på Charlottenlund Travbane er italiensk-ejede Cokstile inviteret til at starte i Elitloppet.

Cokstile – klar til Elitloppet. Foto Tr BIld.

Solvallas sportschef har nu uddelt i alt 11 invitationer til Elitloppet – den seneste blev uddelt tirsdag, hvor norskfødte, men italienskejede og -trænede Cokstile blev inviteret.

Det sker efter hans flotte indsats i Charlottenlund Open i søndags på Charlottenlund Travbane, hvor Cokstile blot var et mulehår fra at vinde efter et udvendigt løb, og hvor den fik noteret tiden 1.10.0.

Ikke mindst på baggrund af at Cokstile ikke havde startet siden september i fjor, var præstationen bemærkelsesværdig, og der er ingen tvivl om, at Cokstile vil være i bedre form næste gang den starter.

Og det er i Elitloppet.

Cokstile er i øvrigt forsvarende mester, idet den i fjor fik tilkendt sejren i Elitloppet  som følge af Propulsion-sagen

Propulsion vandt finalen i Elitloppet, men da det efterfølgende kom frem, at den var nervesnittet, blev Propulsion diskvalificeret og Cokstile, der var nummer to i finale, rykkede op som vinder.