TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra en vindercirkel til en anden

af | Nyheder

Steen Juul kom tirsdag i vindercirklen på to svenske bane.

Steen Juul dobbelt-jobbede tirsdag i Sverige, hvor han først deltog i løbene på Vaggeryd og senere på Jägersro.

Og på begge baner kom Steen Juul på besøg i vindercirklen.

Først på Vaggeryd med Falm og siden på Jägersro med Elephant.

Elephant med Steen Juul vandt sikkert. Foto Jägersro

Elephant (Make it Happen), der ejes af sin opdrætter Christel Jørgensen, var i spids efter 100 meters kørsel og kunne sikkert afvise tillægshesten Ornello med Conrad Lugauer.

Elephant sejrede i 1.16.1/2140 m og fik 30.000 SEK for sejren.

Steen Juul havde også Cheri de Vie med til Jägersro, og det endte med en sjetteplads i 1.12.4a/1640 m – præmie 5.000 SEK.

De to andre dansktrænede heste der startede på Jägersro i aftes, Sempre Avanti og Baronessen sluttede uplaceret.

Det blev dog til endnu en sejr til en danskejet hest, idet tyskfødte Petra H – en 3-åring efter Timoko – der ejes af bornholmske Healthy Horse – sejrede for anden gang i år.

Conrad Lugauer har Petra H i træning og fra inderspor i volten kunne han holde føringen med hende hele vejen.

Petra H med Conrad Lugauer. Foto Jägersro.

Petra H sejrede sikkert i 1.17.1/2140 m og fik 30.000 SEK for sejren. Hun har nu tjent 74.000 SEk i år i fem starter.

Petra H blev købt af Healthy Horse i forbindelse med den tyske Derbyauktion 2018.

På auktionen blev hoppen købt tilbage for 6.000 Euro, men efterfølgende solgt til Healthy Horse.