TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra andenplads i Prijs der Giganten til Bo Westergaard

af | Nyheder

Den 10-årige Floris Baldwin, der fredag besatte andenpladsen i Hollands største internationale løb, Prijs der Giganten, er nu på vej i træning hos Bo Westergaard.

Hollandske Floris Baldwin vinder foran Bandit Brick. Arkivfoto Kanal 75

Det har længe været bestemt, at Floris Baldwin skulle til Bo Westergaard, men det skulle først ske efter starten i Prijs der Giganten på banen i Wolvega i Holland.

Hidtil har Floris Baldwin været trænet af Kristian Malmin, og den hollandskfødte vallak har gjort det flot siden i begyndelsen af 2018 kom til Malmin.

Især i 2020 var et topår for Floris Baldwin, der tjente over 1 mio. NOK og i år er det med fredagens andenplads blevet til 573.020 NOK.

I alt har Floris Baldwin startet 111 gange, vundet 26 sejre og tjent 3.4 mio. NOK – rekorden er 1.09.7.

Prijs der Giganten, der havde en samlet præmiesum på 67.000 Euro, vandtes sikkert af italienske Zaccaria Bar (Ready Cash) med Alessandro Gocciadoro i sulkyen i 1.12.3, mens Floris Baldwin besatte andenpladsen kort foran franske Hades de Vandel med Robin Bakker, begge i 1.13.0.