4-års hoppeløbet på Jydsk Væddeløbsbane fik en sikker sejr i Peter Rudbecks Fox on the Run med Jan Dahlgaard, der førte fra start til mål.

Odds 10,67 forekommer at være en meget højt odds på en hest, der i fjor var nummer to i Jydsk 3-prings Hoppe Grand Prix til en suveræn Fascination og som siden har leveret fine flere præstationer.
At Fox on the Run (Explosive Matter) med Jan Dahlgaard stod til 10 gange pengene I 4. Løb på Jydsk Væddeløbsbane skyldtes ikke mindst, at løbet havde én kæmpefavorit i Jane Hall med Niclas Korfitsen, der var banket ned i 14:10.
Og så var der overraskende at Fighter K K med Rene Kjær var spillet ned til 51:10 efter et rutineløb, hvor hun ikke havde imponeret.
Nu galoperede Jane Hall kort efter start – det samme gjorde Fighter KK – og så var vejen banet for Fox on the Run, der ikke var svedt som vinder på 1.16.2a/1800 m.
Freja Blåbjerg med Birger Jørgensen kneb andenpladsen på en god afslutning, mens Jane Hall gik fremragende efter sin galop og nåede tredjepladsen, kort foran Freja Skovsende med Morten Friis – trioen alle i 1.16.7.
På femtepladsen fulgte Flora med Kasper K. Andersen i 1.17.2, mens Fighter KK blev nummer seks i 1.17.4. Finest Aveve galoperede midt i opløbet og blev diskvalificeret.
Dagens mand på Jydsk Væddeløbsbane blev Michael Lønborg med to sejre og to andenpladser i lige så mange starter.

Foto Ole Hindby
Han vandt med de egentrænede Beachglade (Andover Andover), der tog sin første sæsonsejr i 7. forsøg og Estelle Kronos (Gift Kronos), der nu tog sin tredje sejr i lige så mange forsøg og var helt suveræn på 1.16.2a/1800 m.
Andenpladserne tog unge Lønborg med Leading Tile, der måtte bøje sig for Dream of Succes med Bent Svendsen samt med Dream Box, hvor Berlo med Finn M. Lassen igen viste sig fra sin bedste side og tog sin anden sejr i træk.
Også den ældre Lønborg, Henrik kom på æresrunde, da han helt ude i banen – akkurat på den måde som vi husker hans fader Vagn Lønborg vandt mange løb på – kom med 7-årige Cru Classe, der ikke tidligere havde været først over stregen!

Foto Ole Hindby
Cru Classe fangede Forever Ice og Frøken AP med Morten Juul og vandt til 30 gange pengene.
Sejren til Cru Classe grundlagde muligheden for en pæn gevinst i V4-spillet, der endte med at blive på 10.656 kroner.
