TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fourth Dimension-hingst på Sjælland

af | Nyheder

Hos Bo Jondahl har den svenske hoppe, Ignore’em født sit fjerde føl – en hingst efter Fourth Dimension

Hingstføl efter Fourth Dimension – Igonre’em

Fourth Dimension er den første Chapter Seven-søn, der kom i avlen i Sverige. Den står på Menhammar og koster 5.000 + 50.000 SEK – hans første årgang er 2 år i år.

8-årige Ignore’em er en ustartet hoppe efter Pastor Stephen – Tuula Boko – hun er dermed halvsøster til bl.a. Face’Em (Offshore Dream) 1.12.7 – 2.2. mio. SEK.

Tuula Boko har syv afkom – de seks har startet.

Ignore’em har nu fire afkom og den ældste, Happy So Easy (Call Me Keeper) købte Daniel Redén, Stall Zet som åring for 70.000 SEK – den træner fin og ventes til start senere i år.

I 2020 fik Ignore’em Joe Go Gaga som Bo Jondahl solgte for 600.000 SEK på Yearling Sale i august – forinden havde han solgt hoppen, der i fjor fik hingstføl efter GooGoo GaaGaa, men da ejet af svenske Stall Sisu!

I efter 2021 købte Bo Jondahl Ignore’em tilbage og nu har hun i nat klokken 0315 født sit fjerde hingstføl, der skal hedde Liberation Day.