TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fossa tilbage på vinderpladsen

af | 22. jul 2026 | Nyheder

Unghestestjernen Fossa har haft svært ved at vinde løb – ja, faktisk havde den ikke været først over stregen siden den 14. oktober 2022 – men nu vandt den i aftes.

Fossa (Wishing Stone), der ejes af Stald Il Tempo Gigante og trænes af Winnie Jensen var feltets mindst spillede hest i det bornholmske Montémesterskab, der var hovedbegivenheden ved tirsdagens løb.

Fossa med Laura Gregersen vinder Montémesterskabet.
Foto Torben Ager

I sadlen sad Laura Gregersen, der igen var hentet over fra Jylland, for at ride Fossa, og det gjorde hun så godt, at det blev til en sikker sejr i 1.17.5a/1860 m foran Falster-parret Nightrain Boko med Maria Hansen i 1.17.6, mens sidste års vinder af Montémesterskabet, Bonny Boy med Annika Schou-Lund blev nummer tre – også i 1.17.6.

Men ellers stod aftenen som næsten sædvanligt i Mads Petersens tegn, idet han vandt tre gange.

Først med Inverness Downs, der her tog sin første bornholmske sejr, mens de to andre vindere, Hejdi Hovmand og Kenzo River, hver især stabler sejre.

Laurits Baunely med Rene Jonassen . Foto Torben Ager

Også Lunden-træneren Rene Jonassen havde en dag med to sejre og to andenpladser i fire starter!

Hans to sejre blev vundet med heste trænet og opdrættet af Kenn Strøby – helsøskende Ka’Li Baunely og Laurits Baunely – med afstamningen Winner’s Wine – Perfect Designa,