TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fossa og Frontrunner Shadow storfavoritter i Danmarks Breeders Crown-løb

af | Nyheder

Fossa med Steen Juul og Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen er storfavoritter i eftermiddagens to finaler i Dansk Avlsløb, der er den danske pendant til Breeders Crown-løb andre steder i verden.

Det er et flot program, der præsenteres på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag med finaler i Dansk Avlsløb som hovedbegivenhed.

Vi har tidligere på travservice kaldt Dansk Avlsløb – for ”det hemmelige storløb” og det lever løbet også i 2020-udgaven op til, for i baneprogrammet er løbet, dets opbygning og tidligere vindere ikke nævnt med et eneste ord.

Løbets præmiesum er fremkommet ved at hingsteejere har indbetalt et på forhånd fastsat beløb, der udgør et sikkerhedsnet for at løbet kan afholdes.

Hingsteholderne er er altså de primære sponsorer for Dansk Avlsløb, og burde vel have fået omtale i baneprogrammet!

Nej, også i år er Dansk Avlsløb ”det hemmelige storløb”!

Men derfor skal det nok blive to seværdige opgør, hvor alle deltagere er sikret en præmie på mindst 5.500 kroner!

Gordon Dahl-trænede Fossa (Wishing Stone) med Steen Juul ser ud til at være et hoved højere end konkurrenterne i hingste/vallak-afdeling, mens Frontrunner Shadow (Farifant) med sin træner Morten Juul i sulkyen synes klar til en ny sejr hos hopperne.

Udover de to finaler er der bl.a. et godt hurtigklasse opgør, hvor Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen er klar favorit, og så indledes dagen med et 2-årsløb, hvor flere spændende talenter er til start.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Rene Kjær har set på chancerne for Derby25 og har følgende ideer – klik her

Derby25 har også et ekstra ”Black Friday-tilbud”, hvor man kan få dobbelt op på en Trio-gevinst i 8. løb – læs mere om det – klik her

Eksperttips og trænerkommentarer på fasttarckracing.dk – klik her