13 nov2020
Fossa bliver i Danmark!
Oprindeligt havde Jørgen Jensen, Stald Rita, der netop har købt Danmarks bedste 3-åring Fossa, bestemt, at hesten skulle i træning i hos Sandra Luomala i Eskilstuna i Sverige.
-Jeg kan godt se, at det ikke vil være nogen god ide at sende Fossa op til Sandra Luomala i Eskilstuna, når hestens store opgaver er i Danmark i 2021, siger Jørgen Jensen, Stald Rita.
-Derfor har jeg besluttet at Fossa forbliver i træning hos Gordon Dahl, der har haft ansvaret for den hidtil.
Fredag eftermiddag vandt Fossa med Steen Juul i sulkyen en af de to kvalifikationsløb til Dansk Avlsløb på Fyens Væddeløbsbane.
Det var første start i Stald Ritas farver efter handlen sidste weekend.