TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fortsat ubesejret på The Meadowlands

af | Nyheder

6-årige Muscle Diamond vandt i nat sin femte sejr i træk og er fortsat ubesejret på The Meadowlands i 2018.

Muscle Diamond med David Miller havde let spil i et løb med 20.000 dollars i samlet præmiesum på The Meadowlands i nat.

Det var femte gang den hurtige hingst var til start på The Meadowlands og efter løbet er det fortsat ubesejret på USA’s største travbane i 2018.

Muscle Diamond med David Miller vandt sikkert i 1.09.7. Foto Lisa Photo

Muscle Diamond med David Miller sejrede sikkert i 1.09.7 foran Cash me Out (Cash Hall) med Brett Miller I 1.10.1.

Muscle Diamond, der har Muscle Hill som fader og den danskejede hoppe, Windylane Hanover som moder, er helbroder til avlshingsten Dominion Beach, der står på Stutteri Shadow, og som i år har bedækket 70 hopper.

Muscle Diamond har i år startet 13 gange, har vundet 7 løb og tjent 89.100 dollars. I alt har den nu tjent 775.199 dollars i karrieren.