TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fortsætter Morten Juuls succes

af | Nyheder

Skive-træneren Morten Juul har indledt 2020 meget stærkt og hans stald kan fremvise en imponerende sejrsprocent på 34. Til Lunchløbene på hjemmebanen i dag har Morten Juul atter fine chancer.

Der har ikke været mange løbsdage i Danmark i år, hvor Morten Juul-stalden har haft heste til start, og hvor man ikke har fået en sejr med hjem.

En foreløbig sejrsprocent til stalden på 34 er bemærkelsesværdig og den er opnået i 44 starter, der er resulteteret i 15 sejre.

Hvis statistikken fortsat skal holdes, så skal Morten Juul mindst vinde et løb i dag, hvor man starter tre heste på hjemmebanen i Skive.

Kommer Bravur Torkdahl med Birger Jørgensen igen på æresruinde i dag? Foto Hesselborg Foto

Staldens største chance er 4 Bravur Torkdahl (Andover Hall) med Birger Jørgensen, der er ude efter sin tredje sejr i træk og pt er spillet på 71% i V4-spillet.

Bravur Torkdahl kom til Morten Juuls stald i slutningen af januar, og har siden startet to gange og vundet hver gang.

Men ikke blot Bravur Torkdahl er en god vinderchance.

Morten Juul kører selv 6 Easycomeeasygo S (Lindy Lane) i 2. løb, som ganske vist endnu har sin første sejr i karrieren til gode.

Den er spilfavorit i V4-spillet på 32%.

Skive Trav har udover Nordisk V4-spil også Lunch Dobbel på programmet i 3. og 4. løb, og her har Derby25 igen et godt tilbud til spillerne, idet man fordeler 5.000 kroner til de spillere, der har ramt den rigtige kombination – og vel mærke har spillet hos Derby25.

Læs om betingelserne for at få del i de 5.000 kroner på derby25s hjemmeside – klik her

DanToto udbyder sit eget spil., Kvartet i 4. løb.